Manifest
Vi tror på individuel læring.
Al uddannelse er en rejse mod stigende grader af personlig frihed. Dels til at forstå mere, dels til at skabe nye muligheder på livsrejsen.
SocraTech fokuserer på individuelle læringsprocesser, der bliver til intellektuel kapital, som igen kan veksles til flere, frie valg.
Det gør vi, fordi intet kan inspirere et menneske som følelsen af at lære på sin egen måde. Det giver ikke kun nye indsigter, men også øget selvværd.
Når troen på egne evner er etableret, føler vi os kompetente fra start til slut, og det sætter os i stand til at lære hvad som helst.
Det er den slags læringsprocesser, SocraTech udbreder i verden, og de rækker langt ud over den enkelte eksamen, fordi de styrker både mennesket og det omgivende samfund.
Af samme årsag forestiller vores logo en fugl føniks som moderne koncept. Det symboliserer, at alle kan rejse sig fra asken gennem individuelle læringsprocesser, der kombinerer sokratisk pædagogik med adaptiv teknologi.